Energiarbejde

Jeg har gennem den sidste års tid fjernhealet min gamle mor hver mandag. Mønsteret er fuldstændig det samme. Jeg ringer til hende kl 13 for at høre hvordan det går og hvad status på det hele er. Efter en lille samtale på et kvarters tid ringer vi af og min mor lægger sig på sin seng klar til at modtage fjernhealing.

Jeg nyder dette faste indslag på mine mandage og nyder især at det gør en stor forskel for min mor. I dagene efter sover hun meget bedre. Hun føler sig lettere i sin krop og hendes smerter mindskes til et niveau så hun fungerer bedre.

Jeg spurgte hende senest om hun stadig synes at healingen stadig gør en forskel for hende og hendes svar var: ‘det er fantastisk at jeg efter healingen kan rejse mig fra min seng, næsten uden at skulle støtte mig til noget’. Og ja, det er ret fantastisk. Hun er nemlig lige blevet 92 år.

Det er det jeg elsker allermest ved det energiarbejde jeg laver – når jeg er i stand til at gøre en forskel for et andet menneske. Det er utrolig givende og jeg nyder det hver gang. Det er selvfølgelig helt specielt, når jeg kan give lidt af livet tilbage til den kvinde som har givet mig mit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *